Et år i dag!

Det har været nogle  følelsesladede dage op til i dag!

Minderne har fyldt i hovedet, første indlæggelse den 31. januar sidste år, - 2 dage hjemme, genindlæggelse natten til lørdag, og operation søndag, - og hjemsendelse søndag - hopsa - så har man en stent i hjertet - og er hjertepatient resten af livet fra 58 år af!

Der har været mange blÃ¥ mærker, mange blodnæser (været til øre, næse, halslæge, han kunne ikke gøre noget, sikkert er det den blodfortyndende medicin) mv. Bruger dog vat, der hedder “stop nemo”, der puttes i næsen og stopper blod næsen. 


Tilbageblik:


Jeg blev ved egen læge tidligt rådet til:

  • Sov 7-8 timer hver nat
  • Dyrk motion 3 x om ugen
  • Drik ikke alkohol
  • GÃ¥ mÃ¥ske ned i arbejdstid, og nyd livet noget mere

Det er ting der er pt. Er svære at opfylde
Dog bliver jeg automatisk træt og må gå før i seng. Prøver på at nå 2 x motion om ugen, alkohol er næsten helt væk og dog har jeg med mit nye job ikke haft mulighed for at gå ned i arbejdstid. Det kommer nok inden for de næste 3-5 år.



Det har været et vildt år med koldbøtter, - blodprop, - opsigelse, - nyt job, - blevet farmor!

Livet er jo skønt, - værd at leve, og jeg er meget taknemlig, - men det har godt nok været en stor udfordring, - og til tider er det svært at forstå - at det her skal jeg altså leve med!

Navnlig opsigelsen har jeg enormt svært ved at tilgive min gamle arbejdsplads for, - det tror jeg faktisk jeg aldrig gør, - men det er i virkeligheden rigtig godt, at jeg ikke skal se pÃ¥ dem mere, - der var sÃ¥ meget giftigt pÃ¥ den arbejdsplads. 

Mit nye job er ogsÃ¥ godt, - jeg mÃ¥ bare finde mig i at det er en del lavere i løn. 














































Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvorfor er jeg så ramt og ked af det i dag?

 2. marts 2026 - jeg er helt i kul-kælderen! MÃ¥ske fordi jeg har haft ferie og tænkt over det hele.  Var inden Paris-turen til lægen til 2-Ã¥...