Tale ved Nytårsmarch

 

Nytårsmarch 5. januar 2025:

I ønskes alle sammen et rigtig godt Nytår!

Jeg er meget glad for at jeg får lov at holde nytårstalen for jer, - og at jeg er i stand til det!

Dette er en meget personlig tale, og også en lidt svær tale, men jeg tænker at jer der er medlem af hjerteforeningen, kender den her følelse jeg vil fortælle om.

Den 4. februar sidste år fik jeg en blodprop i hjertet, som blev repareret med ballonudvidelse og indsættelse af stent på bagsiden af mit hjerte.

Når man lever et liv i fuld fart derudaf, og pludselig stopper op, fordi det gør ondt i hjertet, så bliver man bange, rigtig bange. Og jeg har på mange måder været heldig, i vores gode sundhedssystem, som har repareret mit hjerte - og jeg tænker at rigtig mange af jer, har prøvet.

Man bliver slået fuldstændig ud af kurs, men, når det det så er repareret, så tænker man, nå ja så - så skal jeg bare på arbejde igen i morgen.

Men det skal man ikke, for der er så mange ting i livet som man pludselig får øjnene op for.

Man bliver bange, - jeg tror at det handler om, at hjertet er faktisk  jo det vigtigste i kroppen, og det vigtigste i ens liv.

Det er med hjertet man tager beslutninger, det er med hjertet man beslutter hvad man gerne vil bruge sit liv på, -  selv om det må være med hjernen, - men nej det er faktisk hjertet (hjernen er jo afhængig af hjertet) man gør jo alting i sit liv med hjertet, vi kender alle udtrykket  - ”med hjertet bag”!

Det er også med hjertet, man vælger, hvem man har kærlighed til, det er med hjertet man holder af sin familie, venner. Og vi ved også godt alle sammen, at når hjertet holder op med at slå, - så er livet slut. 

Efter at man har fået repareret sit hjerte så kan der komme angst, fordi man frygter - vil det ske igen, også selv om læger og medicin - siger det kommer aldrig til at ske igen, så alligevel så sidder frygten og angsten der, et eller andet sted. 

Os der har prøvet det her, - vi glemmer det aldrig, vi vil altid huske det, og vi vil altid være på vagt. 

 

Rehabiliterings-teamet i Vordingborg har været en kæmpe gave, i mit forløb - de har været så fantastiske, de tager hånd om os hjertepatienter, - og det er lige ved at jeg græder når jeg fortæller om det, fordi det har været så godt. 

Og det har været guld værd at tale med andre, som har prøvet noget der minder om det jeg har prøvet. Og det har reddet mig fra en depression. Opgaven med, at blive ved at fortælle og tale om hvad det er man har været ude for. Det kan ens nærmeste pårørende jo godt blive lidt træt af til sidst.

Det har været rigtig, rigtig godt.

Det er også her, at vores lokale hjerteforening kommer i spil. Her kan vi komme og tale om vores oplevelser.

Personligt, blev jeg også opsat fra mit job 3 måneder efter blodproppen, - og det har bidraget til en endnu større opgave for mig, - at komme videre. 

Jeg skulle have et nyt job, og - efter 32 ansøgninger og efter 5 måneder så lykkedes det. 

Så jeg er meget, meget glad, og det har været supergodt at tale med andre.

Vi lever heldigvis i et velfærdssamfund, som tager sig af vores, hjerteproblemer når vi får hjertesygdom. Vi har dygtige læger i Danmark, og jeg tror på at den nye region som er på vej, vil komme til at give bedre løsninger for de mange sygdomme vi danskere har. 

I Roskilde, hvor jeg har været, forløb det hele meget professionelt. Og det er vi mange patienter der kan være glade for.

Nu ved vi som er her, jo at forhøjet kolesterol giver hjerte eller livsstilssygdomme, og nogen af os, arver det her fra vores forældre. Jeg har arvet det fra min far, han var ikke overvægtig, han var gennemsnitlig, men et lidt stresset liv havde han.

Når man i sit liv rigtig gerne vil engagere sig i mange ting, så bliver man jo nok lidt stresset. Jeg kan så klandre min far for at have arvet det her, men han er ikke her mere - og jeg er og var jo også glad for min far.

Jeg var i starten, meget arrig på den medicin jeg skal tage, for der er også bivirkninger, - og man skal også ændre livsstil.

Men der var en klog kone (fra Møn) der sagde til mig, - du skal elske din medicin, for det er den der holder dig i live!

 

 

Det gav noget at tænke over, - og faktisk spekulerer jeg stadig over det!

Nu har jeg ikke det så dårligt mere, med de tabletter jeg skal tage hver dag.

Pludselig når man får en blodprop i hjertet, så opdager man jo at, faktisk kan jo dø af det her, - og hvis det hele er slut, - så kan jeg jo ikke sidde som gammel og glæde mig over alt det jeg har nået. 

Jeg har hele livet, tænkt, - jeg skal nå at prøve så meget som jeg kan magte, og klare, og det gjorde jeg, -  med en mand der driver fuldtidslandbrug, - skulle jeg stå til rådighed, passe vores 3 børn,  have et job, og så ville jeg da også gerne gøre noget for samfundet i politik. - Jeg synes at jeg sagtens kunne klare alle 3 ting, - og det med et ønske om, at – kunne se tilbage på,  at jeg har klaret så meget som overhovedet muligt, og gjort det jeg synes gav mening.

Efter blodproppen har jeg fået en større glæde, ved at have en hverdag hvor jeg sætter pris på de gode ting, og lægger mere mærke til de gode ting. Det gør heller ikke noget, at tingene går lidt langsommere. 

Blodproppen har været et kæmpe chok og jeg er jo selvfølgelig glad for at jeg har overlevet, det tror jeg også min mand, børn, søskende og Mor er glade for.  Så nu skal jeg holde mig i gang, prøve på at spise sundt, og dyrke motion 3 gange om ugen, så hjertet kommer op og banke.

Det fører jo videre til nogle andre tanker omkring, hvad er meningen med livet, hvornår høster man frugten af livet, hvornår er livet bedst, hvornår er livet mest værd for en selv. – og derfor, - det handler at leve livet i nutiden. Men det giver også tanker hen på kristendommen.

Jeg har nået at læse en del af bibelen igen, som jo er fantastisk.

Jeg har også læst Herredømmet, af Tom Holland, en anden måde at læse bibelhistorie på, som fortæller om hvor vildt Europa har været for os kristne. Vi har faktisk ikke altid været så gode mod hinanden. Men vi har mange

værdier i vores samfund som er bygget på kristendommen, - så derfor skal vi huske at sætte pris på

kristendommen og tage det lidt mere alvorligt med de ting som kristendommen har givet os. 

Og så er jeg lige blevet Farmor!

 

Jeg vil ønske jer alle sammen et rigtigt godt nytår, og håber for alt det gode i jeres liv, og håber at jeres hjerter vil fortsætte at banke for jer, - for det som I brænder for, og for dem som I holder af, og dem som I betyder noget for.

Jeg synes vi skal råbe et trefoldigt leve for vores hjerter.

Alles hjerter længe leve, - hurra, hurra, hurra!

 

Rigtig god tur!

Jeg går selvfølgelig med på turen.

Hjertelige hilsner fra

 

Eva